søndag, oktober 08, 2006

Jay-Z tilbage - endnu engang med lidt stjæleri

Jay-Z er bestemt ikke en dårlig rapper - og jeg er da også lidt spændt på at høre hans nye skive, efter hans mislykkedes selvpensionering.

På pladeselskabet Roc-A-Fella kan man høre stream af den nye første single og lur mig om det ikke er et meget overset hiphop saxofon sample den gode Jay-Z har tyvstjålet.

Jo, det er nemlig N2DEEP's hedengangne undergrundshit "Back to the hotel", som jeg derfor i højeste grad vil anbefale at man også tjekker ud:

onsdag, september 06, 2006

Bat for Lashes - teatralsk på den gode facon

Efter en stille sommer, starter vi lige på med en stærk kvindelig vokal - navnet er Natacha Khan

Bat for Lashes kalder hun sit musikalske projekt og debutpladen 'Fur and Gold' udkommer d. 11. september.

Lyden er cinematastisk! Khan synger, hvisker og tuder ovenpå en bund af streng-instrumenter, piano og guitarer. I en dyb og mørk skov et sted mellem Kate Bush og Cat Power. Eller lad mig citere fra hjemmesiden, hvor det står meget bedre:

"Natasha composes songs that rise out of a dark, heartbreak wilderness and take you on a journey in to the light. Taking influence from 70's film soundtracks, weather phenomena, childhood Halloween parties and a David Lynchian vision of suburbia, they occupy the tenebrous space between innocence and a loss of innocence and come straight from the storyteller's heart."

Hør sangen Trophy her - det er næsten ligesom at have PJ Harvey tilbage!

Toneland back in business!


6. september 2006
Efter en lang sommerferie er bloggen igen oppe og køre!
Velkommen tilbage til toneland!

torsdag, april 27, 2006

Lily Allen leverer sommerlækkerier

Når ens lillesøster pludselig tipper én om et stykke musik som Lily Allen's "LDN", så bliver man som storebror varm om hjertet. Så ved man at det musikalske modspil man har givet søsterlil, har båret frugt.

Lily Allen har den friske forårsduft af forelskelse indbygget i sin søde, solglade sang, og selvom hun lyder lidt henad Nelly Furtado, har hun heldigvis en endnu mere original stil, der peger tilbage mod de gamle reggae og ska-rødder.

Nu er der kun et at gøre, hop hen på Allens myspace-side HER og giv 'LDN' et lyt. Det bliver ikke sidste gang du hører den!

torsdag, april 13, 2006

Pseudo Slang - rimsmede med jazz

Nogle af dem der følger med på denne blog, er måske lidt trætte af al den indie, som har været dækket på det seneste. Det må vi gøre noget ved, og heldigvis snublede jeg over en løsning for ganske nylig, der har taget mig en tur med ned ad memory lane's dejlige hiphop-stunder.

Gruppen hedder Pseudo Slang, består af Emcee Sick og Tone Atlas, og er baseret i Buffalo, NY (byen som de kendte buffalo wings vistnok er opkaldt efter). De har et album på gaden til efteråret på pladeselskabet Fat Beats Records, men allerede den 9. maj har de en single på gaden, der hedder "Broke & Copasetic". (kan allerede høres nu på deres myspace site)

Så vidt jeg kan se, har de faktisk allerede udgivet et (demo)album under navnet Catalogue, som jeg lige med det fluks har bestilt hjem fra en amerikansk undergrunds hiphopstore.

Men hvis du nu lige tjekker ind på deres hjemmeside kan du allerede høre lækre bidder af deres old school beats, det lækre flow og de dejlige jazzede samples, der får mig til at tænke på gode gamle dage med Guru, Pete Rock, A Tribe og alle de andre gode drenge....

Det er sgu hvad man kalder "true skool" - Tjek det ud!

fredag, marts 24, 2006

Toneguld 003: Lis er Stille


Efter at være startet i USA med Peter Adams, tog vi sidst til England og fandt Redshed og nu er vi så i egen baghave for at finde Tonegulds 3. bud på et band, du bør checke ud.

Lis er Stille er fra Århus og til trods for det lidt gøglede navn leverer de varen, hvis du kan lide prog rock. Deres debutalbum er lige på trapperne under titlen "The Construction of Amp Train".

Sprogforvirret? Så kan jeg fortælle at de synger på engelsk, selvom titlerne på de enkelte tracks er på dansk. Nå, men lad det nu bare ligge....

Albummet består af fire numre der i alt strækker sig over 41 minutter og er melodiøst som bar pokker.

Hvis du er til grupper som Sigur Ros, Mogwai, Mew, Godspeed Your Black Emperor og Explosions in the Sky.

Jeg har selv kort oplevet bandet for måneder tilbage og kan bestemt anbefale deres liveshows. Følg med på deres hjemmeside. Hvis du vil høre et par af deres ældre numre (de kaldte førhen altid deres numre noget med "Lis er...", så kan du gå ind på deres garageband hjemmeside.

Nye anmeldelser

Jeg har skrevet en række nye anmeldelser for Soundvenue:

Placebo - "Meds"
******

Prince - "3121"
******

Blue Foundation - "Dead People's Choice" (ep)
******

The Sounds - "Dying to say this to you"
******

Anmeldelserne kan læses herfra

lørdag, marts 11, 2006

VETO - Danmarks pt bedste liveband ??

Efter en periode med stilhed bliver jeg simpelthen nødt til at komme med en anbefaling. Jeg var fredag aften nede og se VETO på Voxhall i Århus. Og jeg skal den ondelyneme love for at "the boys were back in town" !!!
Jeg syntes selv, at jeg går til en hel del koncerter og så kan man godt blive sådan lidt immun overfor live-oplevelsen. Derfor er det så fandens rart og vigtigt, at føle hvordan benene stadig kan slås fuldstændig væk under én - og så endda af et ungt band fra Danmark, der kun har en plade på samvittigheden.

Snyd ikke dig selv, hvis du kan komme til at se dem på deres turne her.

Da jeg ved samme lejlighed skulle anmelde I Am Bones: skrev jeg også lidt ned lige efter Veto-koncerten, så her en kort anmeldelse:

VETO
Voxhall

******

Det bliver simpelthen nød til at blive printet fra start: STORSLÅET! Andet ord ville være misvisende efter en skolelektion i fantastisk rockkoncert fra Veto på Voxhall.
Det var fuldstændig overrumplende at se, hvordan bandet udspillede de to opvarmningsbands, I Am Bones og Gravy. Der var simpelthen klasseforskel, og hvor begge opvarmerne forsøgte at indtage scenen med store bands, blev de til miniputter ved siden af Troels Abrahamsens altdominerende pondus med dansk rocks pt. mest længselsfulde vokal. Publikum blev flået igennem hele følelsesspektret og det var på en gang stramt og hjerteskærende.

Taget i betragning af at Veto kun har udgivet et album, var der ikke den mindste snert af tyndt katalog. Selv de sange, der syntes mindre solide på pladen, løfter sig helt op under taget live. Mixet af stemninger er lige i øjet fra de længselfulde ballader til de tunge guitareskader. Tag den sorte tight-hed fra Placebo, den skærende inderlig fra Cure’s Robert Smith og blandt det så med en rocket version af Radioheads click-periode med Kid A. Nogle gange måtte jeg knibe mig selv i armen over en stemme, der er helt på Tom Yorke’ske højder.

fredag, marts 03, 2006

Dansk Stjerneregn

Anmeldelser

Under Byen - 'Af samme stof som stof'
******
læs anmeldelsen

Rasmus Nøhr - "Lykkelig Smutning'
******
læs anmeldelsen

Der har været travlt på det sidste, men nu skulle loggen blomstre lidt igen. En af de stressende faktorer har været anmeldelser til Soundvenue - og hvilket niveau de har. Normalt vil jeg gerne være en anelse forsigtig med at kaste stjerner i grams, men jeg er simpelthen røget ind i en stime af rigtig gode albums.

Under Byen og Rasmus Nøhr er to gode eksempler på hvor forskellig musik kan være og samtidig være god. Under Byen balancerer på weird-hedens overdrev med deres fetisch for totalitært demokrati (med så mange spøjse regler og hvor alle skal have noget at sige i en grad, at mine journalistkollegaer snart ikke gider interviewe dem mere, når otte mennesker kræver at læse teksten igennem inden udgivelse).

Og Rasmus Nøhr balancerer helt ude på modsatte gren med at gøre banaliteter spiselige. Mærkeligt nok lykkedes det begge udgivelser at stå distancen på fornem vis, selvom jeg er lidt ked af at Nøhr er blevet så bandfikseret denne gang.

Ud over ovennævnte albums, bør du også tjekke Dan Sartain ud. (læs anmeldelse)